Stor nyhed til pladeopdeling
Det er sjældent at den teknologiske udvikling byder på helt nyudviklede maskinkoncepter. Dette er dog absolut tilfældet, når Gabbiani (SCM GROUP) på LIGNA 2009 har verdenspremiere på produktions-konceptet CUBO til opskæring af plader.
Der er tale om både en ny maskintype, men også en samlet færdig løsning, der fuldautomatisk håndterer hele processen fra start til slut. Cellen håndterer og bearbejder råplader, færdigskårne plader, reststykker, affald og optimering helt automatisk, uden operatørers aktive medvirken i processen.
Den store fordel er en enorm tidsbesparelse på håndtering af alle disse processer og emner, samt en optimal udnyttelse af råmaterialet. Selve opskæringen foregår på en specialudviklet CNC-fræser, der i stedet for at save, netop opdeler pladen i det optimale mønster ved hjælp af fræsere. En portal sørger for at håndtere råplader, restplader og færdigvarer og kan udstyres med et ubegrænset antal lagerpladser til disse formål. Procesanlægget bliver således skræddersyet til det aktuelle logistik- og kapacitetsbehov.
|