Tænk transport med i optimeringen med Routech Feed fra LINDLARSEN
Når virksomheder ser på processerne i produktionen for at optimere, er det en god ide at tænke automatisering af den interne transport med i planen. Routech Feed er en løsning LINDLARSEN anbefaler.
Routech Feed er et CNC-bearbejdningscenter med gennemløb. Anlægget bruges til bearbejdninger på samlede døre og vinduer, forboring, udfræsning, omfræsning og opmærkning. 5 meter lange båndbaner i hver ende gør maskinen oplagt til produktion hvor også transporten i høj grad er automatiseret.
Feed kan også bruges til alle andre typer komponenter, plast mv.
Emnet transporteres ind i maskinen på højfriktionstransportbånd. Når de er lagt op på transportbåndet, indstilles maskinens clamps eller vakuumkopper automatisk. Når et emne er på udløbsbanen, indstilles clamps/kopper automatisk til næste emne på indløbsbanen. Der skal ikke holdes øje med maskinen hele tiden, for systemet henter data fra vinduesprogrammer som fx 3E og emnerne forsynes med en stregkode. Der kan lægges flere døre eller vinduer op ad gangen. Videoklip af bearbejdning
Maskinen giver flottere hjørner på emnet, fordi den kan fræse hele vejen rundt. Det giver bedre finish. Montage af fx beslag bliver lettere, når der allerede er lavet en præcis opmærkning.
Automatisering minimerer risikoen for produktionsfejl, bl.a. opnås 100% vinkelrethed.
Der bliver stadig større fokus på specielt tilpassede løsninger og udviklingsarbejde mellem kunden, LINDLARSEN og leverandøren. Læs hvad fagbladet Træ & Møbel Industri skrev om Routech Feed og intern transport. Artikel Routech Feed
|