Videreleasing af biler
Kalender 2010
Leje/leasing
Aktuelle tilbud
Kampagnetilbud
Produktnyheder
Kunder & Produkter
CNC gav nye muligheder
Ny metode til laminatpåklæbning
Teknologispring hos Bott DK
Ny pladeopskæring og håndtering hos DFI-Geisler
Agerbo overflader i fornem kvalitet
CNC-undervisning
BoConcept: Enkel og uhyre effektiv sav
Lille inventarproducent tog springet til CNC
Horn Bordplader: Emballering med strækfilm
CNC til vinduer med historie i Tofterup
Royal bryllupsgave på 5-akset CNC
Perfekte overflader i højglans
NESTING optimerer produktionen af pladeemner
Fredericia Maskinsnedkeri fik Morbidelli CNC
Nyt lakanlæg til UnikFunkis
Mottlau Møbelfabrik - effetiv CNC-løsning
Jabo Møbler - flotte overflader
Dansani - hurtige omstilliger på pladesaven
Aagaard Vinduer - håndelag på 5-akset CNC
Dan-Alu effektiviserer med CNC til alu
Effektiv Morbidelli CNC på Fleksi Lågen
Bearbejdningslinie hos Faarup Møbelfabrik
Trio Vinduer: CNC-maskinen gør en forskel
HTH Køkkener - automatisk montage
5-akset CNC til husproduktion
Implast pakker bordplader i krympefolie
Flex-Line laver vinduesbuer på CNC
CNC-vindueslinie hos Total Døre & Vinduer
Københavns Tekniske Skole
Kastrup Plastvinduet - Automatisering med BJM
CNC forhøjer indtjeningen hos Faci A/S
Omstillingstiden kraftigt reduceret hos Bodilsen
THEMA Vinduer & Døre
IdealCombi ekspanderer
Bodilsen A/S - aut. pakkemaskine
Miljørigtig lakering hos Dolle A/S
Obbekjær Maskinsnedkeri
Designa Køkken
Montana Møbler
Nyt om LINDLARSEN
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


CNC gav nye muligheder

Hos J.P. Povlsen & Sønner A/S i Holstebro har man valgt at tro på en fremtid med CNC. Virksomheden har købt sit første CNC-bearbejdningscenter, en Morbidelli Universal TV 3012, som har en meget stabil konstruktion og er god til enkeltstyksproduktion.


Virksomheden tager sig af de fleste tømrer-/snedkeropgaver. De arbejder en del med renoveringer af fredede bygninger, men har også mange andre opgaver som diske, reoler og specialinventar til banker, butikker, sygehuse osv. Bygningsafdelingen er med 30 ansatte den største del af virksomheden, men meget af det, der bruges til byggesagerne, laver de selv på værkstedet hjemme, som derfor udgør en vigtig del af virksomheden. Fordi man ofte kun laver et enkelt eller få eksemplarer af hvert emne, har man brug for fleksibel produktion til især buede emner.


”Med den nye CNC-maskine bliver tiden fra ordre til færdigt emne væsentligt kortere”, fortæller Åge Madsen, som arbejder på maskinen. Med CNC-maskinen minimeres risikoen for fejlproduktion. Åge har været i virksomheden i 4 år, men har baggrund i møbelbranchen, hvor man længe har arbejdet med CNC. Så for ham var CNC ikke noget nyt. Han skulle selvfølgelig lære maskinen at kende og han skulle lære CAD-systemet AlphaCam. Det blev klaret på et 3 dages kursus og arbejdet med at lære maskinen at kende foregik delvist gennem undervisning fra LINDLARSEN og delvist på egen hånd.


Kurset blev opdelt i to, og det var vi godt tilfredse med”, fortæller Åge. ”Der er altid nogle ting,” siger han. ”Der vil være nogle ting, som kommer senere, når man er kommet i gang. Spørgsmål, som dukker op. Derfor var det smart med lidt undervisning, lidt arbejde med maskinen og så lidt mere undervisning.”


En velkommen sidegevinst ved købet af maskinen er, at virksomheden nu kan bevæge sig ind på andre forretningsområder. Fx er man begyndt at arbejde med acrylmateriale og aluminium. Så nu fremstiller man også skilte til reklamebranchen.


Når man i virksomheden har besluttet at investere i CNC er det fordi man gerne vil udnytte tiden på værkstedet bedre og satse på både inventaropgaver og nye områder. ”En af fordelene for os er, at det er hurtigere og billigere at fremstille ting, som før var dyre. Og samtidig er det nemmere, nu hvor vi også har CAD/CAM. Det virker første gang.”


Det traditionelle arbejde med skabeloner er forsvundet med CNC’en. Hvad der før kunne tage fra en halv time til en hel arbejdsdag at lave, kan nu gøres på mellem 5 minutter og en time. Og skabelonerne er ens hver gang. Det gør det meget nemt at arbejde med f.eks. skabeloner til hænglser/fræsninger. De gemmes bare på serveren til de næste gange de skal bruges.


”Nu er maskinen så ny,” fortsætter Åge Madsen, ”men vi har allerede mærket forbedringer på både kvalitet og tolerance. Det er mere nøjagtigt, det er det altså.”


På den nye Morbidelli har man en serviceaftale med LINDLARSEN. På den måde er man sikret bl.a. forebyggende vedligehold og hjælp. ”I starten har der da været et par gange, hvor der skete fejl. Så kunne teknikeren hjemmefra online koble sig på maskinen og se, hvad der var galt. Det er smart. Hvis man f.eks. har en programmeringsfejl er der jo ingen grund til at få en tekniker ud.”

De nuværende indehavere af virksomheden Allan Olesen og Valdemar Vejbæk er hverken J.P. Povlsen eller hans sønner, men de gange den 90 år gamle virksomhed har skiftet ejer, har man valgt at bibeholde familienavnet, fordi virksomheden havde et godt navn. Virksomheden udfører mest lokalt arbejde, dvs. i en radius af 40-50 km fra Holstebro, men varetager også opgaver for faste kunder, som har afdelinger andre stedet i landet. Et eksempel er møntsorteringsreoler til banker.


Virksomheden har ikke manglet arbejde, så der er god brug for effektivitet på værkstedet. Renoveringspuljen har sandsynligvis givet ekstra arbejde på ældre huse, mener Åge Madsen. Selvfølgelig ved ingen, hvad 2010 har at byde på, men her er der tro på og planer for fremtiden.