Hotline
Unikt PlusService-koncept
Maskinflytning
Reservedele
Forhandling af Schmalz
Filtre Wiltec Columbus
Kompetent service og vedligehold
CNC support og rådgivning
Kunder og service
Rådgivning om sikkerhed
Downloads


                                                                                            


LINDLARSEN forhandler af vakuumteknologi til CNC


Nu er LINDLARSEN A/S blevet forhandler af mærket Schmalz, som sætter standarden for en stor del af verdens vakuumteknologi.


Schmalz er en af verdens førende leverandører af vakuumsystemer til automation i produktionen, som fx CNC-maskiner, ilæggere eller andre anlæg. Virksomheden sælger alt fra komplette vakuumborde til mindre dele som vakuumkopper og –clamps eller andet udstyr til maskiner med vakuum.


Systemerne eller enkelte komponenter kan købes som reservedele, når en maskine mangler en enkelt del, men kan også anvendes til modernisering af bl.a. ældre CNC-anlæg som trænger til større eller kraftigere sugekopper. På den måde kan en måske udmærket fungerende men lidt ældre maskinpark optimeres med nyere/opgraderet teknologi.


Schmalz passer med deres innovative vakuumsystemer til bl.a. industrielle robotter og maskiner godt ind i vores produktprogram af løsninger til produktionsoptimering.


Schmalz er leverandør til førende internationale maskinproducenter, så det er mange gange deres systemer der sidder på de kendte maskinmærker til træ-, aluminiums- eller plastbearbejdning med vakuumsystemer. Vi kan derfor nu levere vakuumkomponenter og -systemer til langt de fleste maskinfabrikater.

Ring til vores reservedelsteam, hvis der er noget, du mangler. Tlf. 9626 9650