 |
|  |
 |
 |
| Nyt afkorteranlæg: PAUL PushCut CX |
|
|
|
|
|
PAUL Push_Cut_CX® sætter nye dimensioner for den nye generation af afkorter-anlæg. Her går funktionalitet og design op i en højere enhed. PAUL Push Cut CX er en optimeret version af den hidtidige afkorterserie fra Paul med automatisk emneskubber. Dette giver mange anvendelsesområder som f.eks. snedkerier, emballage- palleproducenter, vinduesindustrien m.fl. der nu kan arbejde væsentligt mere rationelt, mere sikkert og mere bekvemt med PAUL Push Cut end med en simpel sav med opadgående klinge eller en pendul sav, vippeafkorter el. lign. PAUL Push Cut er let at betjene og er konstrueret så den stort set er vedligeholdelses-fri. På grund af maskinens skråtstilling (hvilket i øvrigt er opfundet af PAUL) kan der helt undlades mekanisk påvirkning af emnet, idet disse automatisk glider ned mod længdeanslaget. Klingen kan let udskiftes fra forsiden af maskinen. Dette patenterede princip er enestående for Paul afkortere. En imponerende vægt og robust konstruktion gør den nye Push_Cut_CX® endnu mere værdifuld ved anvendelse i industrien. Touch-Screen skærmen er meget overskueligt opbygget, nem at betjene og dermed særdeles velegnet til industrielt brug. Den indbyggede CNC-styring kan også fungere som Web-Server. Den kan dermed til enhver tid fungere som en komfortabel browser (f.eks. Microsoft, Internet Explorer, Netscape, Navigator m.lf.) for at hente produktionsdata til anlægget. En nem betjening med velkendt software og styresystemer er dermed sikret. Emneskubberen som kan klappes op, og drives via et forstærket tandhjul ved hjælp af en servoenhed, har flere funktioner. Ved tilbageløb kører skubberen – fra sin hvilestilling i afkorteren – over det anbragte emne. Derved måles længden automatisk og eventuelle kridtmarkeringer aflæses. Som ved de velkendte Push Cut versioner, kan man også med denne model defektafkorte (option) efter kridtmarkeringer som er sat af operatøren. Skubbepladen er klappet op under tilbageløbet. Derved kan det næste emne anbringes samtidig med fremføringen. En operatør anbringer emnerne enkeltvis eller pakkevis. Ved at afkorte pakkevis (i stak) øges snitkapaciteten betragteligt. Ved enden af emnet klapper skubberen automatisk ned og starter den egentlige fremføring af emnet. Derved spiller det ingen rolle om der anbringes et enkelt emne eller en hel pakke. Også når der skiftes trædimensioner er en omstilling af anlægget unødvendigt. Fremføringen startes via styringen eller en separat kontakt. Skubberen overtager den automatiske fremføring og positionerer emnet. Dette foregår meget præcist (+/- 0,2 mm).
|
|
 |
 |
 |
 |
|
|
|  |