Hotline
Unikt PlusService-koncept
Maskinflytning
Kompetent service og vedligehold
CNC support og rådgivning
Kunder og service
Rådgivning om sikkerhed
Reservedele


Service og vedligeholdelse af din maskinpark

Uden service - ingen produktion

Grundstenen i enhver træ-, plast- eller aluminium-bearbejdende virksomhed er maskinparken. Uden den er der ingen produktion, salgbare produkter eller indtjening. Din produktion er afhængig af, at maskinparken altid kører optimalt.

Hurtig og effektiv service døgnet rundt er vejen til et godt samarbejde med vores kunder. LINDLARSEN SERVICE tæller 20 specialister og generalister inden for mekanik og elektronik. Tilsammen udgør de et kompetent team, der er klar til hurtig udrykning. Hos LINDLARSEN kan du altid komme i kontakt med vores serviceafdeling, som hurtigt kan afgøre, om det opståede problem kan udbedres pr. telefon, eller om der kræves en tekniker på stedet.

Reservedelsforsyningen er også en vigtig forudsætning for hurtig service. Derfor fører vi et stort lager af standardreservedele.

Reservedelspakker

Vi tilbyder at sammensætte reservedelspakker, der passer til netop dine maskiner, så du altid har de vigtigste dele på stedet. Reservedelspakkerne er sammensat som en grundpakke, baseret på vore egne og vore leverandørers erfaringer. Nogle reservedele vil du selv kunne skifte og andre skal skiftes af vores teknikere, men det er vigtigt for hurtigt at få din produktion igang, at reservedelene er til stede, og ikke først skal bestilles.

24-timers service

Vi tilbyder kontaktservice døgnet rundt, så du altid kan komme i forbindelse med LINDLARSEN SERVICE. På telefon 96 26 96 70 er der altid adgang.

Service-aftaler

Forebyggende vedligeholdelse er et tilbud, der minimerer risikoen for kostbare produktionsstop. Vi tilbyder løbende serviceeftersyn på din maskinpark, som vi tilpasser i forhold til dine aktuelle behov.

Efteruddannelse

LINDLARSEN SERVICE tilbyder desuden instruktion og efteruddannelse af dine medarbejdere. Ukyndige operatører giver dårlig udnyttelse af maskinernes faciliteter. Fejlbetjening og fejl-programmering kan medføre kostbare reparationer. Derfor er LINDLARSEN SERVICE’s efteruddannelse en god investering.
 


Læs om vores koncept PlusService (kræver PDF-reader)