Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Kunder & Produkter
Perfekte overflader i højglans
NESTING optimerer produktionen af pladeemner
Fredericia Maskinsnedkeri fik Morbidelli CNC
Nyt lakanlæg til UnikFunkis
Mottlau Møbelfabrik - effetiv CNC-løsning
Jabo Møbler - flotte overflader
Dansani - hurtige omstilliger på pladesaven
Aagaard Vinduer - håndelag på 5-akset CNC
Dan-Alu effektiviserer med CNC til alu
Effektiv Morbidelli CNC på Fleksi Lågen
Bearbejdningslinie hos Faarup Møbelfabrik
Trio Vinduer: CNC-maskinen gør en forskel
HTH Køkkener - automatisk montage
5-akset CNC til husproduktion
Implast pakker bordplader i krympefolie
Flex-Line laver vinduesbuer på CNC
CNC-vindueslinie hos Total Døre & Vinduer
Københavns Tekniske Skole
Kastrup Plastvinduet - Automatisering med BJM
CNC forhøjer indtjeningen hos Faci A/S
Omstillingstiden kraftigt reduceret hos Bodilsen
ET Vinduer & Døre
IdealCombi ekspanderer
Bodilsen A/S - aut. pakkemaskine
Miljørigtig lakering hos Dolle A/S
Obbekjær Maskinsnedkeri
Designa Køkken
Montana Møbler
Fremtidens Vinduer og Døre
Nyt om LINDLARSEN
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


Udvidede produktionen med træ/alu
ET-Vinduer & Døre ApS i Eriknauer ved Horsens har for kort tid siden udvidet vinduesproduktionen til også at omfatte vinduer i træ/alu. Beslutningen om at begynde produktion af træ/alu-vinduer udsprang af en stigende efterspørgsel fra kunderne – på ET-Vinduer & Døre ApS var man heller ikke i tvivl – det er den vej, udviklingen går.
At udvide produktionen med en ny produktgruppe krævede naturligvis investeringer i nyt udstyr – og valget faldt på et helt ”startsæt” af maskiner til bearbejdning af aluminium leveret af LINDLARSEN.

”Andelen af vinduer i træ/alu er klart blevet større i nye huse, og den udvikling er fortsat stigende”, fortæller Thomas Christiansen direktør på ET-Vinduer & Døre ApS. Han begrunder bl.a. udviklingen med, at folk for ikke ret mange kroner ekstra kan få ”vedligeholdelsesfri” vinduer. Derfor mente man, at det ville være helt rigtigt at begynde på produktion af træ/alu-vinduer. Dermed er virksomhedens produktion også blevet mere alsidig, idet man nu fremstiller både traditionelle fyrretræsvinduer, mahognivinduer og træ/alu-vinduer, der fås med såvel fyrretræ og mahogni indvendigt.

Maskinsættet til aluminiumbearbejdningen består af en dobbelt afkortersav, en enkelt afkortersav til de korte emner, en kopifræser, en hjørnepresser og en stanser til dræn i karme. Maskinerne fås i mange forskellige udformninger, og det gør det muligt at tilpasse maskinsættet til den enkelte produktions behov.

”Vi har oplevet, at det bestemt har været overskueligt at komme i gang med alu-maskinerne, faktisk har det været overraskende nemt”, fortæller Thomas Christiansen, men det har også været nødvendigt for fabrikken hurtigt at komme i gang med produktionen, for kunderne har nærmest stået i kø. Han fremhæver også, at ET-Vinduer & Døre ApS har fået en maskinløsning, der passer præcist til firmaets behov. Investeringen har endda været mindre end hvad fabrikken er vant til, når man investerer i maskiner til træbearbejdningen.
”Vi regner med, at vi kan forøge vores omsætning med i hvert fald 15% alene på grund af træ/alu-vinduerne”, fortæller Thomas kristiansen. Det betyder også, at maskinerne til aluminium-delen meget hurtigt er tjent hjem igen. ET Vinduer leverer i øjeblikket træ/alu-vinduer til ca. 2 huse om ugen.
”Det er en klar fordel for os, at vi har kunnet handle med én leverandør, der både har maskinerne til træ og aluminium og samtidig har en stor viden om og erfaring med vinduesproduktion”, mener Thomas Christiansen og fortsætter, at ET-Vinduer & Døre ApS har fået en løsning, der fremtidssikrer virksomhedens produktion.

I forlængelse af investeringen i alu-maskinerne fra Emmegi, har ET-Vinduer & Døre ApS også investeret i en ny automatisk kehle og tappelinie til trædelen fra SCM, som pt. er under installering. Samtidig har man fået en værktøjsløsning, hvor det samme værktøj kan bruges både til trævinduer og til trædelen af træ/alu-vinduerne.
”Hele processen, som startede med alu-maskinerne, kommer til at spare os 6-7 mand i produktionen, og de medarbejdere kan vi så flytte til andre steder i produktionen, fx til montagearbejdet”, slutter Thomas Christiansen. ET-Vinduer & Døre ApS opnår således en stor produktionsoptimering.