Tyske PAUL er kendt for kraftige maskiner, der udmærker sig ved en høj kvalitet og en stabil og stor ydeevne. Det gør sig også gældende for PAULs pladeopdelersave, som forhandles af LINDLARSEN. Her er der tale om et program med store fordele og spændende og oversete muligheder.
PAUL har et særdeles bredt program indenfor multisave til opdeling af pladeemner. Denne type maskine bruges i alle dele af træindustrien, bl.a. på savværker og møbelfabrikker, til produktion af parket, fremstilling af paller, køkkenelementer, laminerede gulve m.v., altså overalt, hvor der kræves både fleksibilitet og høj ydeevne.
Gennemtænkt konstruktion
Multisave til opdeling af plader findes i mange forskellige udførelser, med fikseret eller flytbar savklinge-konfiguration. Dermed kan savene anvendes til både bearbejdning af massivtræ eller paneler. Udover opdeling af emnerne er der på flere af modellerne mulighed for fx, radius-notfræsninger, T-notfræsninger samt udskæring og profilering i samme arbejdsgang, hvilket gør multisavene virkeligt fleksible.
Dette giver også en meget høj kapacitet og effektivitet, idet denne typer opgaver oftest udføres i én eller flere processer på langsommere maskiner. Hermed sparer man tid til håndtering og produktion.
Savene udmærker sig ligeledes ved en nem betjening. For eksempel er de konstrueret med en indskudt enhed, hvori alle værktøjer er samlet. Enheden kan trækkes ud af maskinen, og værktøjsskift er dermed gjort meget let tilgængeligt
Fremføringen af emnet sker via PAULs eget gennemtestede valsesystem. I producentens brede program findes mange forskellige valseoverflader. Dermed kan man vælge præcis den overflade på valserne, som passer til det materiale, der skal forarbejdes, og systemet kan derfor imødegå kravene fra alle typer produktioner.
En erfaren maskinproducent
PAUL er en særdeles erfaren producent, som siden begyndelsen af 50'erne har fremstillet pladeopdelersave. Resultatet er et bredt program, hvor erfaring og knowhow viser sig i en gennemtænkt konstruktion og en høj kvalitet på slutprodukterne. PAULs erfaring giver yderligere den fordel, at man hurtigt kan sætte sig ind i de behov, der er gældende i den enkelte produktion.
Såvel opbygning som størrelse på PAULs pladeopdelersave varierer. Dette giver store fordele, når en ny pladesav skal erstatte en eksisterende maskine - det sker uden en større og meget dyr ombygning. En anden ofte meget dyr investering er værktøjssystemet. Også her viser PAUL sin mangeårige erfaring som maskinproducent, idet man forsøger at anvende det eksisterende værktøjssystem. Med en ny pladeopdelersav er det nemlig muligt at få en værktøjsoptagelse, som er tilpasset efter mål til det eksisterende værktøjssystem.
Pladesavene kan yderligere udstyres med en ilægningsenhed samt automatisk materiale-sorteringsstation, hvilket sikrer en optimal udnyttelse af savenes store kapacitet. Maskinerne kan desuden leveres med en Windows-baseret styring, som er virkelig nem at betjene. |
|
 |