Nye maskiner
Afkorte / Save
Kehle / Høvle
Tappe
Bore
Fræse
Stemme
Kantlime
Pudse / Slibe
Overfladebehandle
Presse / Samle
CNC-maskiner
Vinduesanlæg
Automation
Plast / Aluminium
Standardmaskiner
Andet
Brugte maskiner
Oversigt over leverandører
Uddannelse


Kantlimning med aluminium

- ny løsning fra Stefani

En af tidens helt store trends indenfor køkken- og inventar er en stadigt større kombination af træbaserede materialer og metaller – ved fx kantlimning er det aluminiumkanter, der er det helt store lige nu. Der er en stigende efterspørgsel fra især køkkenbranchen om maskinløsninger, der er udviklet til kantlimning med aluminiumkanter på MDF-plader. Med nye teknikker er det nu muligt at påsætte og efterbearbejde alukanter i høj kvalitet og eksklusivt look.


Stefani, som hører under SCM Group, har produceret kantlimere i mere end 50 år, og nu har Stefanis udviklingsafdeling udviklet en topmoderne teknik til denne nye procestype. Teknikken sikrer eksklusive produkter og en meget høj kvalitet i finishen på de færdige emner.


Nogle af de kritiske områder i kantlimning med aluminium er limningen og efterbehandlingen af alukanterne. Ved at bruge polyurethanlim (PUR) sikres en meget stærk vedhæftning af alukanten, samtidig med at kanterne ikke bliver følsomme overfor varme og fugt. Til efterbehandlingen af alukanterne har Stefani designet et specielt kanttrimmeaggregat som erstatter det traditionelle trimningsaggregat, og som sikrer en høj kvalitet på alukanterne. Stefanis har udviklet en teknik, der er unik på markedet, idet den ikke kræver pudseaggregater og herved bliver det muligt at opnå skinnende overflader. Matte overflader opnås ved hjælp af specielle børster til aluminium. Aggregaterne til bearbejdning af alukanter, udmærker sig desuden ved at være meget stabile og kræver kun et minimum af vedligehold.


Flere af Italiens førende køkkenfabrikker har allerede erhvervet Stefanis enkeltsidede kantlimere ”Solution” til aluminium med succes.


Maskinen er meget velegnet til kantlimning med aluminium