LINDLARSEN har nu en ny generation af anlæg til automatisk isætning af tætnings- og glasgummibånd i programmet, og med disse løsninger fra den tyske producent, LEMUTH, er der gode muligheder for at optimere denne del af montageprocessen. Maskinerne kan alle indgå i linie eller som enkelt cellemaskine Til samlede rammer og karme Anlægget til automatisk ilægning af glasgummibånd, tætningslister mv. i samlede rammer og karme sparer rigtig meget tid. Anlægget indsætter tætningerne med omløbende hjørner, og båndene bliver lagt ensartet hele vejen rundt, og dermed opnås både en god kvalitet og finish på det færdige element. Anlægget til samlede rammer leveres med hjørne- og ligeklip samt mulighed for efterfølgende hjørnesvejsning, automatisk profil /farveskift m.v.
Til stangprofiler Anlægget til automatisk ilægning af gummibånd i stangprofiler ilægger tætningslister, glasbånd mv. i lange profiler. Her kan der sættes 10-15 m gummibånd i pr. minut - hurtigt og meget præcist. Flere typer bånd kan endda ilægges samtidig. Løsningen kan leveres til en eller flere profiler og som option med aut. farveskift, gehringssnit m.v.
Maskinløsningerne fra LEMUTH kan anvendes til vinduer, døre og facader i både træ, plast og aluminium. LEMUTH er et nyt navn i LINDLARSENs produktprogram, men er en særdeles velanskreven producent, som har leveret en lang række fuldautomatiske maskinløsninger til montage til førende producenter rundt om i Europa.
|