Finiture er blandt de absolut markedsledende producenter i segmentet for lakering af vinduer og døre. Produktprogrammet er komplet med alle former for udstyr, som gennem den modulbaserede opbygning kan opstilles efter ønske. Produktprogrammet har gennem tiden udviklet sig til også at omfatte gulvconveyor-systemer med et tilhørende program i robotter, sprøjtevægge, ovne mm. Anlæggene kan bestykkes med styringer som dækker et hvert ønske set i forhold til den enkelte virksomheds automatiseringsgrad Finitures lakanlæg kan altså anvendes bredt i træindustrien, hvor målet er at opnå en velfungerende proces, både set ud fra et overflademæssigt synspunkt, såvel som en logistisk betragtning. Det primære anvendelsesområde er 3D-overfladebehandling til fx vinduer og døre, både på komponentniveau og som samlede rammer og karme – men også stole, møbeldele og andre emner i træ.
Conveyoranlægene opdeles i 2 typer ”Overhead conveyors” opstilles normalt ophængt i galger, og ”Gulv conveyors” opstillet efter forskellige systemer og typer på gulv. Her kan være tale individuelle vogne på skinner eller forskellige bånd og rullebaner.
Overhead conveyors understøtter alle maskinkomponenter til vinduesproduktion . Sprøjtetraverser , som er grundpillen i denne produktion, fås både med og uden elektrostatisk anlæg og med hhv. bånd- eller kondensatvæg til genindvinding af overskydende lak. Generelt kendetegnes Finitures anlæg ved høj lak-genindvinding, hvor mere end 90 % af lakken i anlæggene udnyttes.
Ovnene, som er en anden vigtig komponent i en vindueslinje, er en højtudviklede maskiner, som bl.a. fås med hygrostatstyret udtørring. Denne metode giver en særdeles kontrolleret udtørring af overfladen, og metoden har samtidigt et meget lavt energiforbrug. Det lave energiniveau opnås ved, at luften i lakanlægget affugtes, og den overskudsvarme, som genereres ved processen anvendes til at understøtte opvarmningen af ovnen. Når denne metode anvendes, bliver luftskiftet i ovnen meget begrænset, og energiforbruget bliver således minimalt. Med en kompakt opbygning er Finitures anlæg ligeledes særdeles attraktive, idet de, i forhold til mange andre anlæg på markedet, optager relativt lidt plads i produktionen. Med lakering på op til 6 emner i minuttet er der samtidig tale om højeffektive anlæg, der kan være med til at optimere produktionen.
Finitures anlæg produceres i fabrikkens store egenproduktion. Pt. har fabrikken leveret over 150 anlæg i 3D–segmentet, dvs. overfladebehandling af døre, vinduer, stole, møbeldele mv. i Europa, og man har således en betydelig erfaring indenfor 3d-overfladebehandling
|