Kalender 2012
Leje/leasing
Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Referencer
Døre & vinduer
Køkkener, inventar og plademøbler
Massivtræ & trævarer
Plast & aluminium
Outsourcing kunne ikke betale sig
Ny innovativ løsning til vinduesproduktion
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


Bearbejdningslinie sikrer kapacitet og fleksibilitet

 

Mangel på kapacitet og ønsket om en fleksibel produktion var grunden til, at Faarup Møbelfabrik ønskede at investere i en ny bearbejdningslinie til virksomhedens produktion af plademøbler.

Valget faldt på en maskingade fra Stefani og Morbidelli, leveret af LINDLARSEN.


”Førhen var vi afhængig af at få emnerne fra en af Tvilum-Scanbirks andre fabrikker, og det ville vi gerne undgå. Samtidig var, og er, produktionen støt stigende, så derfor manglede vi simpelthen en ekstra gade til at klare bearbejdningen”, fortæller Poul Lindberg, der er produktionschef på Faarup Møbelfabrik. ”Vi så på et par forskellige muligheder, og vi fandt, at løsningen fra LINDLARSEN kunne levere det, vi ønskede os”. Med den nye bearbejdningslinie kan Faarup Møbelfabrik selv producere alle emner til sine forskellige saml-selv møbler, og har dermed opnået den ønskede kapacitet og fleksibilitet i produktionen, hvor man ikke er afhængig af underleverandører.


Linien består udover dobbeltsidet automatisk ilægning og afstabling af 2 kombinationsmaskiner fra Stefani, som kan bearbejde emner både på tværs og langs. Begge maskiner er bestykket til formatering af emner samt pålimning og bearbejdning af kantmateriale i ABS og PVC med tykkelser på op til 3 mm. Den første kombinationsmaskine i linien har en præsicions-kappekniv til lige kanter, sådan at et kapaggregat ikke er nødvendigt. Det betyder, at maskinens fremtrækshastighed er optimeret og udnyttes fuldt ud – op til 40 m/min afhængig af emnerne.


Den anden kombinationsmaskine har bl.a. et profilfræseaggregat med efterfølgende softforming. Derudover er den udstyret med 2 hjørneafrundingsaggregater, så der kan afrundes både vertikalt og horisontalt. Begge maskiner er naturligvis PC-styret.


Boreopgaver løses af 2 Zenith-maskiner fra Morbidelli. I alt 4 horisontale og 12 vertikale boresupporter, hver med stk. 11-spindlede borekasser, max 28 arbejdstakter, udfører de krævede borebilleder. Med denne bestykning af maskinerne opnås en fin fleksibilitet til udførsel af de forskellige emner, der findes i Faarup Møbelfabriks produktion. Efter boremaskinerne stables automatisk ned på paller. Hele linien betjenes af blot 2 medarbejdere.


Under fremstillingen af linien var vi to gange med på Stefani’s fabrik i Italien i forbindelse med godkendelse af linien. Det var rigtig fint, at vi på den måde havde lejlighed til direkte dialog med producenten og leverandøren samtidigt, og det gav os også den tryghed, at tilretninger mv. kunne afklares med det samme. Efter vi havde fået maskinen leveret, gik det faktisk meget nemt at få oplært vores operatører. De har hurtigt taget linien til sig og er blevet dygtige til at betjene den. Vi oplever, at vi har fået en meget stabil linie som samtidig er nem at betjene. Den leverer emner i rigtig god kvalitet, og vi kan nu få kørt meget mere produktion igennem, så maskinlinien lever fuldt ud op til forventningerne!


Der er travlt på Faarup Møbelfabrik, og produktionen er støt stigende. Faarup Møbelfabrik startede som familieejet virksomhed og blev i 1989 købt op af Tvilum, der i dag er fusioneret til Tvilum-Scanbirk koncernen, en af verdens største producent af plademøbler til saml-selv møbler. I alt 6 danske fabrikker indgår i koncernen, med tilsammen 1700 ansatte. Af koncernens store produktion går ca. 90% til eksport, til store dele af verden. Forventningerne til fremtiden er meget positive. ”Vi er kendetegnet ved at producere gode kvalitetsmøbler til en fornuftig pris, og det er der et stigende marked for”, slutter Poul Lindberg.