Kalender 2012
Leje/leasing
Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Referencer
Døre & vinduer
Køkkener, inventar og plademøbler
Massivtræ & trævarer
Plast & aluminium
Outsourcing kunne ikke betale sig
Ny innovativ løsning til vinduesproduktion
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


DFI-Geisler automatiserer pladeopskæring og håndtering af plader med nyskabende løsning


Det var et ønske om effektivisering af pladeopskæringen til produktionen af bordplader, der førte til, at DFI-Geisler i Herning netop har taget et nyt anlæg i brug. Markant øget produktionskapacitet, langt bedre logistik og udstrakt automatisering er allerede nu resultater af investeringen, der består af et pladeopskæringsanlæg fra Gabbiani og et meget interessant tilhørende ”intelligent” lagerhotel.

 

”Vores nye anlæg har automatisk lagerhotel – og det kan håndtere pladerester, som et kaoslager. Det var et ufravigeligt krav til den nye løsning. Nu placerer anlægget selv rester efter opskæring i lagerhotellet og kan finde dem igen via stregkoder, når der ifølge ordrelisten igen skal bruges den specifikke pladetype. Det hele kører fuldautomatisk, så anlægget kan i princippet arbejde, selvom vi ikke er til stede”, fortæller Kim Lindved, der er produktionsleder på DFI-Geisler’s to Herning-fabrikker.

”Den nye løsning står i skarp kontrast til det, vi gjorde før: Dengang var vi hele tiden afhængige af at have en truck ledig, og meget af tiden gik op i transport.”, fortsætter Kim Lindved.


Nem, automatisk produktion

I dag sker der det, at man fører 1 hel dags laminatplader ind i lagerhotellets indføring. Herfra sker resten faktisk automatisk. Anlægget får naturligvis overført produktionsdata elektronisk, og via stregkoder, kan lagerhotellet genkende hver enkelt plade. Produktionslederen beretter, at styringen er nem at have med at gøre og er med Windowsbaseret software. Fabrikken producerer for tiden i 2 skift, men det er mest om natten, at det nye pladeopskæringsanlæg kører.  I dagskiftet er der rum til at køre hasteopgaver. For tiden er der plads til en del mere produktion i det nye anlæg. Også hos DFI-Geisler mærkes opbremsningen i markedet, men det ser trods alt nogenlunde fornuftigt ud fremadrettet, lyder det. Anlægget er i øvrigt forberedt, så det kan udvides med yderligere lagerkapacitet, når det igen kommer til at gå stærkt.


”Vi har oplevet et hurtigt og meget positivt indkøringsforløb. Anlægget blev leveret medio november og siden har det faktisk kørt uden problemer”, siger Kim Lindved.

Om DFI-Geisler

Der er 55 medarbejdere i produktionen på de to Herning-afdelinger af DFI-Geisler . Firmaet blev grundlagt i Herning i 1976 og i 2008 fusioneret med Geisler på Mors, der også producerer bordplader.  DFI-Geisler er en del af Ballingslöv-koncernen. Dermed er man i familie med bl.a. Kvik, Multiform og JKE Design. De bordplader, som produceres i Herning og på Mors, afsættes til et bredt udvalg af nordiske køkkenproducenter. I sortimentet er både laminat, kompaktlaminat, massivtræ, Corian og en række andre materialer.


Kim Lindved, der har været på fabrikken i 22 år, fortæller, at man trods den generelle opbremsning oplever vækst i andelen af bordplader i Corian. Flere og flere vælger dette materiale, og en egenproduktion af vaske i Corian er også på tegnebrættet. Det nye anlæg kan naturligvis også opskære Corian-plader. Også indenfor laminat skifter moden nu, og en ny type plader i kompaktlaminat vinder frem: Trenden siger tyndere, men til gengæld tungere plader.


Om den nyskabende løsning

DFI-Geislers nye anlæg består af en Gabbiani Galaxy pladesav, med en enkel programmeringssoftware, Wincut”, men anvendes hos DFI mest med automatisk dataoverførsel, så anlægget i princippet kan bearbejde, uden der er operatør tilstede. Det helt unikke er sammenspillet mellem saven og pladelageret, der er konstrueret med en række stationer til opbevaring af plader og en automatisk portalilægger fra Mahros.


Pladelageret er virkelig en nyskabende opfindelse. Lageret er placeret hele vejen rundt om saven, med indføring i den ene ende. Her køres pladestakkene direkte fra fragtbilen ind i indføringen. Operatøren indtaster antal plader og type. Anlægget placerer så selv pladerne, hvor der er plads, og finder dem selv, når de skal opskæres. Når pladerne er skåret, tager operatøren restplader, der er store nok til at kunne bruges, sætter stregkode på pladerne efterhånden, scanner stregkoden og placerer pladerne i en stak på en palle. Denne køres efter endt dagsproduktion ind i indføringen, hvor portalen så selv placerer pladerne i lagerhotellet. Anlægget finder så selv ud af, at optimere pladeudnyttelsen ved at anvende resterne i henhold tl dagens produktionsliste. Anlægget har hele tiden selv fuld kontrol over hvor mange plader, hele såvel som reststykker, af hver enkelt type, der er i lageret samt præcist hvor hver enkelt plade befinder sig. Resultatet er en optimal logistik uden besværlige og tunge løft og samtidig en fuldstændig styring af restpladelageret.