Sprøjteautomaten Mini Reflex er både kompakt, laver et flot resultat, samt udnytter papiret til det yderste.
Superfici Mini Reflex er perfekt til mindre seriestørrelser og passer hvor pladsen ikke er stor.
Maskinen kan arbejde på to måder, enten som traditionelt gennemløb, eller hvor ilægning og fratagning sker i samme ende af maskinen.
Maskinen arbejder med papir, der via det intelligente system udnytter papirbanen fuldt ud, i forhold til traditionelle løsninger hvor man spilder papir svarende til en batch størrelse ved udtransport af emnerne.
Se mere på videoen herunder, som forklarer princippet.
Begge løsninger har været kendt i mange år, men nyheden består i at man nu kan begge dele i samme maskine.
Løsningen med papir er perfekt til små serier, hvor man lynhurtigt kan skifte farve og, uden at skulle tænke på overskydende lak og spild, samt ikke mindst tidsforbrug til rengøring. Papiret monteres på en rulle og oprulles i den anden ende af maskinen.
Til de store serier er derimod bånd med rensesystem og genvinding af lakken den rigtige løsning, da den giver det mindste lakspild og den mest effektive lakeringsproces. Rensevognen for dette system er i øvrigt meget nemt tilgængelig og let at rengøre. Maskinens patenterede rensesystem giver meget lavt slid på båndene og dermed lang levetid. Det leveres også med dobbelt rense-system, så produktionsstop undgås ved farve-/lakskift.
Farveskift sker hurtig og enkelt via den automatiske rensecyklus og man er hurtigt klar til at køre en ny farve. Er lak-mængden lav, kan Superfici’s Easy-cup system anvendes. Her transporterer man i en lukket beholder lakken med helt inde ved sprøjterne, hvorved slanger m.v. ikke skal skylles igennem ved farveskift.
Mini Reflex er meget enkel at betjene og operere. Scanningen og softwaren – tillige med en korrekt indstilling – sikrer et meget flot styret sprøjtebillede. Maskinen kan naturligvis også yderligere automatiseres i processen omkring ilægning og afstabling af emnerne.
Se mere på de to videoer her:
Vi har et stort program af sprøjteautomater og robotter. Vores specialister rådgiver dig gerne omkring det rette valg.
HUSK at vi tilbyder dig hele pakken også med sprøjter, pumper, blandeanlæg, filtre og meget mere. Herudover har vi alle forbrugsmaterialer du skal anvende i din overfladebehandling.
En komplet løsning – fra én leverandør – og med en rigtig god service i ryggen.
Skriv eller ring til os – og lad os få en snak omkring dine ønsker og muligheder indenfor overfladebehandling.