Maskinen læser tegningerne direkte fra designafdelingens CAD-filer, og omsætter dem til færdige elementer. Maskinens arbejdsproces giver meget lidt materialespild og høj, ensartet kvalitet.
Da maskinen er 5-akset, kan den 3D fræse i træplader, hvilket giver helt nye muligheder for detaljer og særpræg.
Produktionsleder Bruno Bülow tilføjer: "De nye HE pods gør, at vi kan kantbearbejde direkte efter pladebearbejdning, da det er vacuumbordet som kører op og ned. Maskinen står ganske enkelt og passer sig selv. Det medfører en væsentlig reduktion af arbejdstid, og sparer arbejdskraft, som vi kan bruge andetsteds til at få alle detaljer på plads. Effektiviteten er høj og produktionstiden forkortet og flere arbejdsprocesser er reduceret eller helt fjernet. Vi er i højere grad i stand til at lave specialløsninger, hvilket ofte efterspørges af vores kunder.
Så alt i alt kan vores maskinpark præstere både høj præcision, fleksibilitet og hastighed, og dét, sammenholdt med vores veluddannede medarbejdere gør, at vi kan levere bedre, mere avancerede løsninger hurtigere end tidligere - til gavn for vores kunder".
Den 5-aksede SCM CNC fræser hos Norisol, er udstyret med de seneste teknologiske udviklinger.
Den unikke og prisbelønnede Maestro Lab software, der giver et væld af smarte programmerings-faciliteter og smutveje, der sparer masser af tid og giver mulighed for at importere selv avancerede filer.
Derudover er maskinen udstyret med HE-Pods, der igen forøger effektivitet, materialeudnyttelse og er tidsbesparende. Se mere om de geniale og patenterede HE-Pods her