Bæredygtighed og øget anvendelse af træ i byggeriet har stort fokus og bevirker sammen med den positive bygge-konjunktur et voksende marked. Virksomheden Nordisk Element Byg A/S er specielt fokuseret på fremstilling af præfabrikerede elementløsninger, f.eks. facade- skillevægs- dæk- og tagelementer samt hele modul-huse. Indehaver Per Gajhede, har sammen med sit team via høj kvalitet og leveringssikkerhed, formået at opnå en betydelig markedsandel.
Virksomheden vækster og det stiller krav til både at kunne følge med i produktionen, men også at holde en lav lønomkostning i produktet for at styrke både indtjening og konkurrence-evne.
For at følge med væksten, var det nødvendigt at opgradere afkorter-processen. Det blev til en netop igangsat Salvador Superpush 250 afkorter. Et automatisk anlæg, der er leveret forberedt for senere automatisk ilægning.
P.t. lægges de ofte tunge emner op på indlægsbordet, der via kæder indtrækker og opretter råvaren. Længden på råemnet opmåles automatisk og en skubber fremfører emnet og foretager opskæringskombinationen automatisk.
Den nemt betjente PC-styring, rummer mulighed for manuel eller automatisk indlæsning af skærelister. Herfra sker den ønskede form for optimering automatisk, for at udnytte råvaren med mindst muligt spild. Udsorteringen sker automatisk på et udløbsbord.
Ydermere er det nye afkorteranlæg udstyret med inkjet printer, som på hvert emne kan printe oplysninger om f.eks. dimension, ordrenummer, kvalitets- og ID data etc.
Maskinen rummer tillige et online kit så anlægget via webcam og opkobling kan fjern-diagnosticeres.
Læs mere om vores program og kompetencer indenfor maskiner og udstyr til element-fremstilling her
Se mere om Salvador afkortere her